Kvinde ramt af toget
Det kunne let være endt tragisk, da en en 75-årig kvinde søndag eftermiddag forsvandt fra psykiatrisk hospital i Gentofte.
Kvinden blev efterlyst omkring klokken 14 og allerede to timer senere fik politiet besked om at hun var fundet ved Skodsborg station.
Den ældre kvinde havde ifølge politiet stillet sig på skinnerne lige før stationen, men heldigvis havde føreren af toget sat farten ned for at standse ved stationen, så kvinden blev kun snittet og fik muligvis beskadiget det ene knæ.
"Det er meget billigt sluppet," siger vicepolitikommissær Carl Karkov fra Nordsjællands Politi.