Tyve løb med en halv maskinpark
Indbrud hos kommunens park- & vejafdeling
Et par tyve med forkærlighed for mekanik fik fuldt udbytte, da de besøgte Greves park- & vejafdeling natten mellem tirsdag og onsdag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Tyvene forsvandt med en større maskinpark efter at have brudt en port op. Der manglede ikke mindre end syv hækkeklippee, 10 buskryddere, flere boremaskiner og fem løvblæsere, da personalet kom onsdag morgen. Tyvene kørte derfra i kommunens hvide kassevogn af mærket Citroën Jumper. Den har et logo fra Greve Kommune på siden og nummerpladen SU 95520, oplyser politiet.