Højrøstet fest på en formiddag
Et lille selskab, der havde været i byen hele natten til fredag, sluttede af med lidt høj musik i lejligheden på Søndergade i Hadsten.
Men de færreste mennesker i nabolaget var i feststemning, for klokken var kun 09.50, så politiassistenten fra Nærpolitiet tog en tur forbi og fik dæmpet festdeltagerne, der også havde tabt en øl ud af vinduet.
De lovede betjenten at gå til køjs.