Kvinde på flugt
Sofa, sofabord, reoler og næsten alt andet inventar blev smadret til pindebrænde, da en 46-årig mand søndag eftermiddag gik bersærk foran sin jævnaldrende kone.
Det voldsomme optrin foregik i parrets villa på Hegnsvej i Nærum, hvor manden gik så meget amok med sin økse, at kvinden følte sig truet på livet og flygtede ud af huset.
Da politiet nåede frem, fandt betjentene alt møblement i stumper og stykker overalt i huset, oplyser Nordsjællands Politi.
Manden ville ikke umiddelbart lade sin anholde, men det lykkedes betjentene at få ham overmandet.