Dommeren skred før tid

HIK's træningskamp mod rivalerne fra Boldklubben Søllerød-Vedbæk sluttede brat, da dommeren udvandrede undervejs ?Jeg gider ikke være til grin?, forklarer han

Artiklens øverste billede
Bølgerne gik højt, da HIK spillede træningskamp mod BSV.

Normalt er det uregerlige spillere, han sender tidligt i bad. Men i sidste uge valgte 2. divisionsdommer Johnnie Espersen selv at forlade banen før den normerede tid på 90 minutter var færdigspillet.

Den usædvanlige hændelse udspillede sig under tirsdagens træningskamp på Rundforbi Stadion mellem BSV og HIK.

Ifølge dommeren selv, fordi han ikke ville acceptere HIK's - men specielt træner Hasse Kuhns - opførsel under opgøret.

"På det tidspunkt synes jeg ikke, at deres opførsel har sin plads i en træningskamp, hvor vi bare skal spille fodbold og derfor ikke gå og overfuse hinanden. Derfor siger jeg til HIK, at de bare spiller videre, hvis de gerne vil det, men at det bliver uden os (dommertrioen, red.)”, siger Johnnie Espersen. 

Rødt kort udløste exit

Episoden tog afsæt i, at Carsten Fredgaard fik rødt kort for brok. Men da HIK ville sende en erstatning på banen, afviste Johnnie Espersen, at reserven kunne overtage Fredgaards plads.

Klubberne og dommeren havde ellers på forhånd aftalt, at såfremt udvisningen ikke faldt som følge af en hård takling eller slåskamp, kunne der sættes en ny mand ind. Men den aftale skrottede Johnnie Espersen på stedet:

"Carsten Fredgaard fortæller flere gange, hvad han synes om mig. Derfor siger jeg til ham, at hvis han ikke stopper, smider jeg ham ud. Han svarer, at jeg da bare kan smide ham ud, og det gør jeg så. Da de vil sætte en anden ind, siger jeg, at når folk opfører sig sådan, så skal de ikke have lov til at sætte en ny mand ind", forklarer han.

Den beslutning fik Hasse Kuhn til at fremføre den for kampen skæbnesvangre konklusion:

”Jeg spørger dommeren, hvorfor vi ikke må sætte en ny mand ind, men han havde lavet en option med sig selv om, at han kunne ændre i vores aftale, så vi ikke måtte skifte ud alligevel. Jeg sagde så, at vi ligeså godt kunne fløjte af, og det gjorde han så”, siger Hasse Kuhn.

Fjollet reaktion

Kampens sidste 20 minutter blev gennemført, men med BSV's sportschef ved fløjten i opgøret, som sluttede 1-0 til BSV.

Hasse Kuhn kalder Johnnie Espersens beslutning om at udvandre for 'pjattet'. Han mener ikke, at HIK havde været hårde ved dommerne - altså så længe de var der.     

”Jeg har ikke prøvet noget lignende i min voksenkarriere i fodbold. Men jeg har oplevet i skolegården, hvordan en dreng blev fornærmet og tog hjem. Det har vi alle sammen prøvet, tror jeg. Men ikke, hvor der står 100 tilskuere og 22 voksne mænd, der gerne vil spille en fodboldkamp. At man ikke kan se bort fra en sjov bemærkning, det forstår jeg ikke", siger han.

Vil ikke være til grin

Men Johnnie Espersen har svært ved at se humoren bag Kuhns kommentar.

”Sådan er det med Hasse Kuhn. Han elsker at gøre os fodbolddommere mest muligt til grin. Så nu bagefter er det bare en sjov bemærkning, men så kommer han altså med mange sjove kommentarer”, fortæller dommeren.

De er dog begge enige om, at episoden er glemt, når de støder på hinanden i den kommende sæson.
Den pudsige hændelse bliver heller ikke indberettet til DBU og får ingen konsekvenser fremadrettet.

Alligevel er Johnnie Espersen tilfreds med, at han sagde stop, før opgøret var færdigspillet: 

”Jeg gider ikke gå at være til grin. Det kan godt være, at jeg bliver det alligevel, men det skal ikke være over for Hasse Kuhn på en tarvelig måde. Der er situationer, hvor han spørger rundt hos alle mulige, hvad de mener om mine kendelser, så jeg ikke kan undgå at høre det. Det er den måde, han kører sin stil på. På et tidspunkt får man nok”, siger Johnnie Espersen, der selv beskriver sit valg om at forlade kampen som 'sjælden'.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.