Tre-årig dreng på løbehjul ramt af bil
Kørte på løbehjul ud foran bil
En tur på et løbehjul fik en dramatisk afslutning for en tre og et halvt år gammel dreng. Han blev nemlig påkørt af en bil, da han legede ved Servicegaden i Frederikssund. Uheldet skete onsdag eftermiddag ved halvtretiden.
Drengen legede med sit løbehjul i et stillekvarter. Det er formentlig også forklaringen på, at den bil, der kom kørte med lav hastighed.
Alligevel havde føreren af bilen tilsyneladende ingen chance for at nå at bremse op, da drengen med sit løbehjul kom ud forand bilen. Ved uheldet væltede drengen til siden, mens løbehjulet blev kørt over.
Efter bilen tog drengen og hans far sammen med bilens fører op til skadestuen i Frederikssund. Her kunne det heldigvis konstateres, at der tilsyneladende ikke var sket noget med drengen. Han blev dog efterfølgende for en sikkerheds skyld indlagt til observation for hjernerystelse.