Sexgal mand med blottet lem jagtede 13-årig pige
En venlig 13-årig pige har nok mistet lidt af tilliden til fremmede, vokse mænd, efter at hun blev udsat for en blotter.
Pigen kom cyklende ved Radiomarken på Bagsværd Møllevej klokken cirka 22 tirsdag den 9. august. En ukendt gerningsmand løb hen til pigen og spurgte om vej til kollegiet.
Pigen forklarede vejen, hvorefter manden trak sine bukser ned og begyndte at gnide på sit lem. Pigen sprang op på sin cykel og kørte fra stedet, oplyser Københavns Vestegns Politi, som onsdag modtog anmeldelden om det nærgående blotteri.
Københavns Vestegns Politi har udsendt følgende beskrivelse af blotteren: Mand, 25-30 år, 165-170 cm høj, almindelig af bygning, mellemblond hår. Iført sort t-shirt, cowboybukser med brunt/sort bælte.
Politiet modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til kriminalassistent Gert Jensen på telefon 72 58 73 63, Borgervendt Gladsaxe, eller på telefon 43 86 14 48.