Kvinde groft sexkrænket
Blotteri blev til grov sexkrænkelse på græsplæne
En kvinde kom gående over en græsplæne, da en mand greb hende bagfra og fastholdt hende, mens han onanerede og lod sin sæd sprøjte ud over hende.
Den grove sexkrænkelse fandt sted natten til søndag på græsarealet mellem Ruskjær og Agerkær i Rødovre. Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelsen klokken 01.03.
Efter sexoverfaldet forsvandt manden på cykel.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner i sagen. Henvendelse kan ske i dagtimerne på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet i Hvidovre, eller på telefon 43 86 14 48.