Mørklødet blotter onanerede foran 50-årig kvinde
Kvinde overrasket af blotter på sti i Værløse
En 50-årig kvinde blev mandag eftermiddag udsat for blufærdighedskrænkelse i Værløse.
Kvinden gik ved 17.30-tiden ad en sti, der løber parallelt med Kirke Værløsevej, da en mand i 20'erne pludselig dukkede op og begyndte at onanere foran hende, oplyser Nordsjællands Politi.
Kvinden har beskrevet blotteren som cirka 180 centimeter høj, almindelig af bygning, mørk i huden - formentlig af tyrkisk afstaming - og han har sort, glat hår med sideskilning og langt pandehår. Han var iført cowboybukser og en mørkeblå Addidas-trøje.
Politiet vil meget gerne høre fra folk, der mener at kunne genkende blotteren ud fra beskrivelsen eller fra personer, der har været udsat for noget lignende i området.
Nordsjællands Politi kan kontraktes på telefonnummer 49 27 14 48 eller 1-1-4.