43-årig udlandsdansker bag brutalt sexoverfald på 18-årig pige

43-årig dansker med bopæl i Barcelona nægter sig skyldig i forsøg på voldtægt af 18-årig kvinde, men en række dna-spor peger på ham

Artiklens øverste billede
Det var her på Gyldenlundsvej, at kvinden blev overfaldet og udsat for voldtægt.

Det var ifølge politiet en 43-årig dansker med bopæl i Barcelona, der natten til den 11. juli på brutal vis forsøgte at voldtage en 18-årig kvinde i Charlottenlund Skov kort efter klokken 2 om natten.

Mandag blev han koblet med ikke bare ét, men adskillige dna-spor fundet på kvinden og i skovområdet, og tirsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for forsøget på voldtægt.

Nægter sig skyldig

I retten nægtede den 43-årige mand sig skyldig i sigtelsen.

"Jeg har aldrig nogensinde voldtaget en kvinde, og det kommer jeg heller aldrig til", sagde den spinkle mand, der ifølge eget udsagn kom til Danmark den 7. juli for at finde arbejde.

Den 43-årige mand kunne ikke huske, hvad han præcist lavede natten til den 11. juli, men han kunne godt huske, at han på et tidspunkt en sen nattetime var faldet i snak med en ung, lyshåret pige på vejen fra Charlottenlund Station mod skoven.

Han kunne huske, han spurgte hende, om 'hun var frisk', og da det ikke var tilfældet, forlod han hende igen, forklarede han i retten.

Tunge beviser

Herefter tog politiadvokat Michael Kvist fra Nordsjællands Politi fat på at gennemgå anklagemyndighedens beviser i sagen, og de viste sig at være særdeles belastende for den sigtede.

Der er nemlig fundet adskillige dna-spor på kvinden og i det område af Charlottenlund Skov, hvor hun blev slæbt hen efter at være blevet slået omkuld.

Det er disse dna-spor, der nu har ført til fængslingen af den 43-årige mand, for dna-sporene fra voldtægten viste sig at matche hans profil i politiets register. En profil, der stammer fra en sag om hærværk og besiddelse af euforiserende stoffer i 2009.

Opgav til sidst

Michael Kvist kunne også i retten fremlægge en række fotodokumentationer, der nøje stemte overens med kvindens forklaring på, hvad der var sket.

Efter at have slæbt den 18-årige kvinde 60 meter gennem skoven, forsøgte den sigtede angiveligt at voldtage hende, men kun fordi, den unge kvinde skreg op og satte sig til modværge, opgav han til sidst sit forehavende.

"Ikke alene peger dna-materialet helt entydigt på den sigtede, men sporene matcher også den forurettedes forklarng 100 procent", lød det bl.a. fra politiadvokat Michael Kvist, da han argumenterede for en fire ugers varetægtsfængsling.

Det var også den kendelse, dommer Stig Kaas kort efter nåede frem til.

Efter en kort betænkningstid og et samråd med sin beskikkede advokat, udbad den 43-årige mand sig at få taget en blodprøve for at få tjekket, om den passer med den dna-profil, der nu har fældet ham. Han tog samtidig forbehold for at kære kendelsen til landsretten.

"Skal jeg ind og sidde nu i fire uger? Det kan da ikke være rigtigt", sagde han vantro, da dommerens
afgørelse stod klar for ham.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.