Kvinde voldtaget og tæsket i et døgn
Voldtægt, vold, frihedsberøvelse. Sådan lyder sigtelserne mod en 32-årig mand, som torsdag fængslet i et lukket grundlovsforhør i Helsingør.
"Han er sigtet for voldtægt, for frihedsberøvelse og for vold," bekræfter vicepolitikommissær Morten Riisager-Pedersen overfor Ritzau.
Kvinden blev tilbageholdt i lidt over et døgn fra onsdag og frem til torsdag.
Manden var af ukendte årsager ikke i stand til selv at møde op til retsmødet. Derfor valgte dommeren at fængsle ham, indtil han er frisk nok til at møde op i retten.
Ifølge de foreløbige oplysninger skulle manden og kvinden have kendt hinanden på forhånd, skriver Ritzau.