Fire røvere sparkede og slog 14-årig pige for 100 kr
Voldsomt røveri på stisystem i Ishøj
En 14-årig pige blev udsat for et meget voldsomt røveri af fire unge mænd torsdag aften, oplyser Københavns Vestegns Politi.
De fire mænd, der alle er omkring 16 år og af anden etnisk herkomst end dansk, gik hen til pigen, der kom gående på Vildtbanestien, væltede hende om på jorden og slog hende i ansigtet samt sparkede hende i maven.
De forsøgte uden held at få mobiltelefonen vristet fra hende, men slap afsted med 100 kr. fra pigens lomme. Tre mændene havde sorte hættetrøjer med påskriften "Ukendt Perker" på maven og postnummeret for Ishøj, 2635 på ryggem.
Gerningsmændene beskrives som:
A. Ca. 175 cm høj, kraftig af bygning, bar muligvis maskering. Iført den nævnte sorte hættetrøje, hvor trykket var i hvidt og grønt på maven samt hvidt på ryggen.
B. Ca. 16 år, ca. 180 cm høj, bar muligvis maskering. Iført den nævnte sorte hættetrøje, hvor trykket var i hvidt og blåt på maven samt hvidt på ryggen.
C. Mand, ca. 16 år, 170-175 cm høj, stort hoved, bar muligvis maskering. Iført rød ”Riddle” trøje.
D. Mand, ca. 16 år, 165-170 cm høj, almindelig af bygning, bar muligvis maskering. Iført den nævnte sorte hættetrøje, hvor trykket var i hvidt og gråt eller hvidt på maven samt hvidt på ryggen. I
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse kan ske til vicepolitikommissær Steen Ørskov Larsen på telefon 72 58 75 89 eller via 43 86 14 48.