Prikkerunde i Østjyllands Politi på tirsdag

Tirsdag i næste uge får medarbejdere hos Østjyllands Politi besked om, at de skal sige farvel til deres nuværende arbejdsplads

Artiklens øverste billede
Der bliver færre til at tage sig af det administrative arbejde hos Østjyllands Politi.

Østjyllands Politi skal spare. En del af besparelsen skal findes på lønninger, og der regnes i øjeblikket på tallene. Dels for at finde det nøjagtige beløb, der skal spares, og dels for at finde det antal medarbejdere, der så må ud og finde andet arbejde.

Ole Friis, vicepolitidirektør hos Østjyllands Politi, fortæller, at det bliver det administrative personale, der får prikket. De politiuddannede og juristerne er ikke i spil. Tirsdag i næste uge får de enkelte medarbejdere besked.

Han oplyser endvidere, at mange andre af landets tolv politikredse er i gang med samme øvelse.

Har ikke brugt for meget

"Vi har ikke brugt for mange penge".

Ole Friis afviser, at Østjyllands Politi skulle have brugt pengene forkert.
"Vi har spurgt rigspolitiet, men det siger man nej til. Ligesom alle andre ins
titutioner, bliver også politiets bevillinger beskåret i disse år. Vi får færre penge - vi har ikke brugt for mange."

Det er ikke overflødigt fedt, der skæres væk. Pengene og personalet kunne sagtens have været brugt, mener han.

"I forhold til de opgaver Østjyllands Politi har, så har vi måske ikke helt de ressourcer, der skal til, for at vi har mulighed for at aflønne det antal medarbejdere, der skal til for at løse opgaverne. "

Længere sagsbehandling

At det bliver de administrative medarbejdere og ikke politibetjente, der skal afskediges, gør det mindre mærkbart hos borgerne, siger Ole Friis.

"Vi vil bestræbe os på at borgerne ikke kommer til at mærke det her. I og med at vi ikke afskediger politifolk, vil vi stadig rykke ud til borgerne fuldstændig, som vi har gjort hidtil. Og vi vil også efterforske sagerne lige så hurtigt, som vi har gjort."

Vejen igennem sagsbehandlingssystemet vil måske blive længere.

"Det kan godt være, at der kommer til at gå en lille smule længere tid, inden sagerne bliver færdige hos os."

Mærkes først næste år

Afskedigelserne får først virkning til næste år, det vil sige fra januar og de kommende par måneder.

"Derfra kommer vi til at mangle de medarbejdere, vi må sige farvel til. Vi har tid til at omstille os. Og det vil vi gøre."

Med hensyn til det interne arbejdsmiljø, så mener han på længere sigt, at det vil finde et leje.

"Vi er omkring 1000 medarbejdere hos Østjyllands Politi i dag. Jeg er sikker på, at vi kan fordele de tilbageværende medarbejdere, så vi stadig har et godt arbejdsmiljø her."

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.