Spritscooter endte i lygtepæl
Turen gik ikke som forudsagt for en 51-årig mand ved Fredensborg
Det gik galt for en 51-årig mand, da han onsdag eftermiddag forsøgte at dreje til højre fra Brønshulevej til Veksebovej ved Fredensborg.
Ved den manøvre mistede manden nemlig kontrollen over sin scooter, der i stedet for at dreje pænt fortsatte lige ind i en lygtepæl.
Tilkaldt politi kunne kort efter konstatere, at den 51-årige havde fået mere alkohol end tilladt, og han blev derfor anholdt, oplyser Nordsjællands Politi.