Aldi i Hinnerup blev røvet
Politiet efterlyser to mænd på 20-30 år efter voldsomt røveri torsdag aften
To mænd iført klovnemasker kom torsdag aften kl 19.33 ind i Aldi på Fredensgade i Hinnerup. Den 60-årige kvindelige ekspedient blev truet med en pistollignende genstand, som den ene af de to mænd bar, til at åbne kassen.
Herefter blev kvinden ifølge Østjyllands Politi tvunget til at sætte sig på gulvet under kassen.
Mændende tog et ikke nærmere oplyst kontantbeløb fra kasseapparatet, inden de rev telefonledningen over og løb fra butikken i ukendt retning.
Da røverne var væk, løb den kvindelige ekspedient over til det nærliggende Fakta-marked, hvor hun ifølge TV2-Østjylland bad den ansatte der låne sig en telefon.
Den fik hun udleveret, og hun ringer og får slået alarm til Østjyllands Politi, der sendte flere patruljer til Hinnerup.
Gerningsmændende beskrives som 20-30 år, ca. 170 cm høje, almindelig af bygning og iført en slags farverige klovnemasker.
Har nogen set gerningsmændende eller finder noget, klovnemaskerne fx, i området, hører politiet gerne om det på tlf 114.