Spritbilist blev tilbageholdt af medtrafikanter
En 48-årig mandlig hillerødaners kørsel vakte tirsdag aften så meget opsigt på Isterødvejen, at et par andre bilister valgte at gribe ind.
Ved opkørslen ved Fredensborgvej fik bilisterne standset den 48-årige, som de mistænkte for at køre spritkørsel.
Politiet blev tilkaldt, og da patruljen ankom klokken 21.40, blev det konstateret, at manden var tilstrækkeligt beruset til at blive sigtet for spritkørsel.
Den 48-årige måtte derefter omkring skadestuen for at aflevere en blodprøve, inden han blev løsladt klokken 00.45.