Privatskolen har fået 7"er stolene tilbage
En nordjysk antikvitetshandler fik "et godt tilbud" på skolens stole
De 35 7"er stole, der blev stjålet fra Stenløse Privatskole den 21. juli er nu tilbage på skolen igen.
Det var en nordjysk antikvitetshandler, der hen over sommeren annoncerede efter 7"er stole, og her fik han "et godt tilbud" fra en mand på Sjælland.
Mand tilstår
Da forhandleren skulle ompolstre stolene, opdagede han, at der stod "Tilhører Stenløse Privatskole" på dem alle sammen.
Han kontakter så Nordjyllands Politi, der efterforsker sagen.
En 24-årig mand fra Ringsted er anholdt og har erkendt hæleri af de 35 7"er stole fra Stenløse.