Projektor og bil væk
Fra et kommunalt kontor på Gl. Sellingvej i Hadsten er der anmeldt et indbrud i sidste halvdel af juli. Tyven har været inde og fjernet en projektor.
En VW Polo med nummer YX 33098 holdt parkeret på Neder Hadstenvej i hvert fald indtil natten mellem torsdag og fredag, hvor ukendte er kørt bort med bilen, oplyser Nærpolitiet i Hadsten.