Serie af indbrud i biler i Hornslet
Indbrud i mindst fire biler
En del bilejere i Hornslet ærgrer sig efter, at indbrudstyve har forøvet indbrud i deres biler.
Gerningsmanden var på spil natten til lørdag, og politiet har foreløb fået anmeldelse om indbrud i fire biler samt i en garage på Byvej. Det gik ud over to biler, der holdt på Tingvej, samt én på Nyvej og én på Byvej.
Ifølge vicekommissær Helle Edelbo, Lokalpolitiet i Grenaa, regner man med at modtage flere anmeldelser endnu. I hvert fald havde de betjente, der var ude på gerningsstederne, set flere biler, der holdt og var blevet brudt op.
Helle Edelbo oplyser, at gerningsmanden havde skåret sig og har blødt i stort set alle biler. Politiet har sikret sig blodspor.