De døde fik et sidste tjek inden glemslen

Hvem skal huskes, og hvem skal sendes i glemmebogen?

Det spørgsmål skulle et lille eksperthold - groft sagt - tage stilling til over et par dage i sidste uge.

Onsdag og torsdag kunne man således møde Hillerød Kommunes Niels Henrik Thormann, de to inspektører fra folkemuseet Lars Mørch og Mads Heilskov og Nationalmuseets gravminderegistrator Hans Mikkelsen på Hillerøds tre kommunale kirkegårde.

Tids- og egnstypiske

Her skulle de vurdere, hvilke af de ellers udløbne gravsteder, der var værdige til bevarelse.

"Vi kigger blandt andet på, om der er tids- eller egnstypiske sten, interessante titler eller andre forhold, der kan være med til at gøre en gravsten bevaringsværdig," siger Hans Mikkelsen og udpeger en sten med titlen provisor som et eksempel.

En provisor var en art førstemand på et apotek - og titlen er dels ude af brug i dag og dels så usædvanlig, at den kan redde stenen fra at blive slæbt væk og hugget op.

Stenen står på Hillerød Kirkegård - og det får den sandsynligvis lov til at blive ved med, ligesom blandt andet maltgørere, kæmnere og andre nu forældede titler kan være vejen til at ens minde bliver forlænget af bevaringsmæssige grunde.

Langt de fleste navne på den omkring 150 personer lange liste over afdøde bliver dog vejet og fundet for lette. Nok er en urnegrav med en flad "flise" tidstypisk, men der er også mange af dem.

Og da gravmoden for 20 år siden i manges tilfælde blot dikterede et navn på stenen er vejen ikke banet for hverken særlige titler eller lange gravskrifter, som reglerne ellers foreskriver som mulige for en bevaring.

Langt de fleste nyere sten får da også blot en bemærkning, der konstaterer, at der ikke er meget at komme efter, inden turen går videre.

Genbrugssten

Det er da også en ældre sten, der har fået Niels Henrik Thormann og Folkemuseet til at hidkalde Nationalmuseets ekspert på området. Nemlig stenen for Jens Bendtsen. En obelisk i sort, poleret granit.

"Det er ikke fordi der er noget helt særligt ved selve stenen, men når man kigger bag på den, kan man se, at det er genbrug", fortæller Niels Henrik Thormann, der har arbejdet med Hillerøds Kirkegårde siden 1975.

"Men når man kigger bag på den kan man se, at der er tale om genbrug."

Ganske rigtigt - bag på stenen på Hillerød Kirkegård ser man en endnu ældre inskription. Familien har, da den oprindelige grav blev nedlagt et andet sted i Nordsjælland fået flyttet stenen til Hillerød Kirkegård, hvor den står nu.

Også Skansekirkegården og Nyhuse Kirkegård fik besøg af holdet, der går ud fra såkaldte hjemfaldslister. De fleste grave er købt for ti eller 20 år, og hvis pårørende ikke forlænger dem, havner de på dødslisten med den spinkle mulighed for benådning, der ligger i ekspertbesøget.

"Hvis vi har en adresse, skriver vi ud til de pårørende, og der bliver også sat skilte på gravene om at folk skal kontakte os. Folk undrer sig over, at vi ikke kontakter alle gennem folkeregisteret, men det kan vi ikke, fordi vore registre ikke er samkørte," siger Niels Henrik Thormann.

Et sidste tjek

Selv om pårørende har droppet betalingen og holdet på kirkegården i første omgang har vurderet, at stenene skal fjernes, er der en enkelt chance mere.

En lille håndfuld personer med lokalhistorisk indsigt har fået listerne til gennemsyn for at hindre, at personer med særlig interesse for den lokale historier går over i glemslen.

Derfor er der ikke sat endeligt tal på, hvor mange grave, der ender med at blive sløjfet.