Tyske tricktyve tog telefonen
En gårdejer på Stobdrupvej i Hadsten blev forleden opsøgt af to tyskere, der kom kørende i en sølvgrå BMW.
De udgav sig for at være handelsrejsende i værktøj, men gårdejeren havde ikke brug for noget.
Det havde tyskerne derimod, for da de var kørt, manglede gårdejeren sin mobiltelefon, som han havde efterladt i laden. Mobilen er af mærket Sony Ericsson.