Tyv blev overrasket i stuen
Lørdag morgen kl 03.04 brød en tyv ind gennem et kældervindue på Tilemannsvej i Hammel. Beboerne i huset lå og sov, men vågnede, da tyven gik rundt i stuen.
Fruen råbte op, så tyven flygtede ud af døren. Manden i huset satte efter, men tyven var hurtigt væk medbringende to bærbare computere.
Det lykkedes heller ikke den tilkaldte politipatrulje at opsnuse tyven, fortæller landbetjenten i Hammel.