I bliver her til politiet kommer
En vægter tilbageholdt to indbrudstyve i det nordlige Aarhus
"I venter lige til politiet kommer," de ord blev to tyve mødt af onsdag klokken 23.29, da de var i gang med at stjæle kobberkabler på Katrinebjergvej i Aarhus N.
En vægter havde observeret, at tyvene var i gang med at læsse kabler på deres medbragte trailer, og da de ville køre fra stedet, stoppede vægteren dem.
De lystrede hans ord, og politiet ankom til stedet, hvor de to mænd blev afhørt og sigtet for tyveri af kobberkabler, oplyser vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, Bent Hjorth.
De to tyve var en 44-årig mand og en 50-årig mand, begge fra Viby og af anden etnisk herkomst end dansk.