Mulig genganger bag voldtægtsforsøg

Manden, der forsøgte voldtægt mod en 18-årig kvinde i Charlottenlund for tre uger siden, har muligvis slået til før

Artiklens øverste billede

Nordsjællands Politi har en stærk mistanke om, at den mand, der natten til den 11. juli forsøgte at voldtage en 18-årig kvinde i Charlottenlund Skov, allerede har mindst en voldtægt på samvittigheden.
En mand med stort set samme signalement overfaldt nemlig natten til den 25. juni en 45-årig kvinde på et stisystem i Humlebæk og gennemførte en fuldbyrdet voldtægt.
"Vi synes, det er påfaldende med to signalementer, der på det nærmeste er ens. Vi kan i hvert ikke udelukke, at det er den samme gerningsmand", siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen fra Nordsjællands Politi.
Den eftersøgte voldtægtsmand er 20-25 år, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, og så har han lyst karse- eller maskinklippet hår og en lille smule strittende ører. Han taler dansk med københavnsk accent.
Ved voldtægtsforsøget i Charlottenlund Skov bemærkede den 18-årige kvinde, at han var iført en beige hættetrøje, jeans og en kasket. Og så bar han på en rygsæk.

Opgav sit forehavende

Den 18-årige kvinde kom gående ad Gyldenlundsvej lidt efter kl. 02 om natten, da hun blev angrebet bagfra af en mand, der slog hende med en knytnæve, væltede hende omkuld og slæbte hende ind i Charlottenlund Skov, hvor han forsøgte at flå tøjet af hende.
Det var kun fordi, hun skreg op og satte sig til modværge, at overfaldsmanden til sidst opgav sit forehavende, hvorefter han forsvandt til fods i retning mod Danmarks Akvarium.
Den 45-årige kvinde fra Humlebæk kom også gående i et hundelufterområde, mere præcist stisystemet fra Humlebæk-centret mod Teglgårdsvej, da hun blev slået i baghovedet og trukket med ind i skoven, hvor hun blev udsat for en fuldbyrdet voldtægt.

Samme fremgangsmåde

Der er altså ikke alene tale om samme signalement, men også nøjagtigt samme fremgangsmåde, understreger vicepolitiinspektør Henning Svendsen.
"Måske er der nogen, der har bemærket en af deres bekendte opføre sig lidt anderledes i den mellemliggende periode. I så fald hører vi meget gerne fra vedkommende", siger han.
Nordsjællands Politi er også meget interesserede i at høre fra eventuelle vidner til de to overfald. Oplysninger til politiet kan gives på telefon 4927 1448 eller 1-1-4.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.