Bilist stak af efter påkørsel af barn

Far efterlyser bilist i varevogn, der påkørte hans tre-årige søn

Artiklens øverste billede
Sådan så løbehjulet ud efter at være påkørt

En bilist, der onsdag eftermiddag påkørte en treårig dreng i Frederikssund, valgte efter påkørslen at stikke af. Nu opfordrer drengens far manden til selv at henvende sig, eller håber at andre kan identificere manden.
Påkørslen af den tre-årige dreng skete i et hjørne af Servicegaden. Drengens far var i gang med at reparere sin bil, da han hørte et knæk. Da han så op fra bilen så han en sølvfarvet MPV-varebil, sandsynligvis en Toyota, holde stille. Bilens forhjul var kørt hen over det løbehjul, som hans søn Julian få øjeblikke forinden havde løbet på. Halvanden til to meter længere henne lå sønnen på vejen. Under kofangeren og lige foran forhjulene.
Den chokerede far løb hen til sin søn og konstaterede, at han blødte fra baghovedet og fra en flænge over øjet. Bilisten, der havde påkørt drengen kørte ham og søn til Frederikssund Hospital. Han satte dem ved trappen til skadestuen og fortalte at han ville parkere bilen. Men han vendte ikke tilbage.
Nu vil drengens far, der stadig er chokeret over uheldet, have manden til at forklare, hvad det egentlig var der skete. Han undrer sig over, at bilen tilsyneladende slet ikke nåede at bremse. Han mener at manden må have haft for meget fart på, eller var for længe om at reagere da han så drengen og løbehjulet. Under alle omstændigheder vil han godt have en forklaring på, hvad der egentlig skete.
Julians far forklarer til Lokalavisen Frederikssund, at bilen var fyldt med værktøj. Det kunne han se, da han ved en fejl åbnede skydedøren, da han skulle stige ind med sin søn. Han fik ikke snakket med manden på turen ud til skadestuen, da han koncentrerede sig fuldt om sin søn. Han husker kun at manden mange gange i løbet af turen fik sagt "åh, nej".
Julians far fik også kun kastet et enkelt blik på manden, men beskriver ham som 35-40 år gammel. Manden var lidt kraftig af statur, havde fuldskæg og var meget korthåret, med tre-fire centimeter langt hår. Håret var lyst, men ikke blond.
Ud fra den beskrivelse, og signalementet af bilen, der var på gule plader, håber Julians far, at nogen kan genkende bilisten, eller at han selv henvender sig.
For Julians forældre har uheldet været en rystende oplevelse. På skadestuen i Frederikssund blev det besluttet at køre Julian til Hillerød for at skanne ham. Det viste sig heldigvis, at han ikke havde brækket noget.
Natten til torsdag fik Julian det dog dårligt. Han havde ondt og kastede op. På skadestuen i Hillerød blev det vurderet, at der formentlig er tale om en mild hjernerystelse.
Hvis nogen har set manden eller bilen kan man enten henvende sig til Nordsjællands Politi, eller til Julians far på mobiltelefon nr. 22 61 87 99

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.