25.000 kroner dyre PK22 stole stjålet
Der er blevet stjålet to eksklusive designerstole af mærket PK22 samt en bærbar computer fra en villa på Østergårds Alle i Hørning.
Designerstolene, der er opkaldt efter den internationale kendte danske designer Poul Kjærholm, har en vejledende pris på omkring 25.000 kroner stykket.
Tyvene har kastet en sten igennem en rude til bryggerset i tidsrummet fra mandag klokken 15 til tirsdag klokken 10.