Beruset tyv taget bag rattet
Et kvikt vidne så kl 01.21 natten til onsdag ruden til frisør Klipoteket i Thorsø blive knust af tre mænd.
Mændende trængte ind og stjal et fladjern samt diverse hårprodukter. De kørte bort i en bil, der senere blev spottet af en patrulje på Sabro Skolevej.
Alle tre, der viste sig at komme fra Silkeborg-området, blev anholdt og bragt ind til Politigården i Aarhus. Føreren blev tillige sigtet for spirituskørsel. Han var i forvejen fradømt retten til at køre bil.