Vandfaste tyve holder ikke ferie
Sne og regn plejer nok at kunne holde tyveknægte hjemme på sofaen. Nuvel, sne har vi ikke haft meget af på det seneste, og det våde sommervejr har ikke fået tyvene til at holde fri.
Alene det seneste døgn har politiet i Skanderborg fået anmeldelser om indbrud i firmaer og private hjem i Nr. Vissing, Låsby, Galten, Stilling og Skanderborg.
I følge politiet er udbyttet i alle tilfælde forholdsvis begrænset. Fladskærme, bærbare computere og en enkelt sparebøsse er der forsvundet ud over de to tidligere omtalte biler, der natten til fredag er stjålet i Stilling.