Intet mistænkeligt i sagen om den døde mand i Nivå
Nordsjællandspoliti oplyser at der intet mistænkeligt er omkring den 30-årige mands død i skoven i Nivå
Der er ingen tegn på en forbrydelse omkring den 30-årige mand fra Frederiksberg, der blev fundet død i skoven lige nord for Nivå Havn, fastslår Nordsjællands Politi.
Politiet efterforskede til at starte med sagen som et mistænkeligt dødsfald, men senere på fredagen meldte politiet ud, at man ikke have nogen mistanke om at der skulle foreligge en forbrydelse.
Vicepolitiinspektør Henning Svendsen oplyste, at alt tydede på at manden var faldet og var død, hvilket også mandag formiddag blev bekræftet af pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.
”Der er intet mistænkeligt omkring den 30-åriges død i skoven i Nivå,” siger Henrik Suhr.