21-årig ville springe ud fra bro

Det er torsdag 26. maj klokken 9.30 om formiddagen.

John Sylvester fra Skanderborg kører i sin bil på vej til arbejde i København. Han kører på Vejlefjordbroen og snakker i telefon med en kollega, da han på den anden side af vejen ser en ung mand kravle over gelænderet ud mod vandet.

"Jeg tror sgu, der er en springer," udbryder han til kollegaen i telefonen og siger til hende, han må afbryde samtalen.

John Sylvester er vejrapportør for Vejdirektoratet, og han ringer instinktivt op til nummeret, som er indkodet i hans telefon, og forklarer situationen.

Og så træder han ellers speederen i bund og kører af rampen på den anden side af broen, vender om og kører den modsatte vej over broen med fuld skrald og katastrofeblinket sat til.

"Jeg tænker bare, at det må ikke ske, det der," fortæller John Sylvester.

"Nu springer han sgu"

Den unge mand står der stadig, på den anden side af gelænderet ud mod vandet, da John Sylvester når frem. Han standser bilen omkring et halvt hundrede meter derfra, lader katastrofeblinket være tændt og går stille og roligt hen imod ham.

Den unge mand, der har solbriller på og musik i ørerne, slipper gelænderet, da John går hen imod ham.

"Jeg kan ikke rigtig se ham og få kontakt til ham, men jeg gestikulerer og råber stop på engelsk, tysk og dansk og siger, at vi da må kunne snakke om det," husker John Sylvester.

Til hans lettelse tager den unge mand fat i gelænderet igen. På et tidspunkt kigger han hen på John og ryster på hovedet, men ellers sker der ikke noget, indtil han igen slipper taget i gelænderet.

"Shit mand, nu hopper han, tænker jeg, men det gør han ikke, og så begynder jeg stille og roligt at banke på gelænderet for at få kontakt til ham. Jeg nærmer mig langsomt, mens jeg snakker til ham. Han har været ude at kigge ud over vandet et par gange, men efter et stykke tid tager han ved gelænderet og kravler tilbage på vejen. Jeg når hen til ham og spørger, om jeg måtte tage om ham, og det nikker han ok til. Så står jeg der og krammer ham lidt og siger til ham, "det er da noget værre noget, vi står her," fortæller John Sylvester.

"Jeg spørger ham, om han er syg eller mangler arbejde. Det reagerer han ikke på, og så spørger jeg, om det er tøserne, der driller?"

Så begynder den unge mand at stortude, og John prøver at trøste ham lidt, indtil politiet kommer og tager over.

Føles ufatteligt længe

John får selv en naturlig reaktion, da han kommer tilbage i bilen og snakker med sin kone i telefonen.

"Det var lidt surrealistisk, og jeg føler, det var ufatteligt længe, vi stod derude på broen. Det har nok varet 15-20 minutter, og jeg tror, klokken var 10, da det hele var overstået."

"Jeg har det fint i dag og har ikke haft mareridt eller noget i den dur," siger John Sylvester, som har snakket og fået bearbejdet episoden med sin coach på arbejde.

Dagen efter ringede politiet og fortalte, at den unge mand gerne ville snakke med sin redningsmand. John ringede derfor til den unge mand og fandt ud af, at han var 21 år og fra Vejle.

Som John Sylvester så småt havde fundet ud af, da de stod på broen, havde den selvmordstuede unge mand nogle følelser overfor en pige, som ikke var gengældt. Han var rigtig ked af det, men sagde tak for, at John havde stoppet ham, fortæller John Sylvester.

"Jeg følte et bånd til ham, og da jeg har rimeligt med overskud i mit liv, sagde jeg til ham, at hvis han havde behov, måtte han gerne ringe til mig engang imellem."

Redningsmanden fra Skanderborg har ikke siden hørt fra den unge vejlenser. Men tilbuddet står stadig ved magt.