78-årig gik i politiets spritfælde
Ældre mand standset på Hillerødholmsallé
En 78-årig mand blæste torsdag aften alkoholmeteret op over det tilladte, står der i politiets døgnrapport. Manden kørte i sin bil på Hillerødholmsallé, da en patrulje standsede ham klokken 18.15.
Den ældre herre er fra Hillerød, oplyser politiet. Manden fik senere udtaget en blodprøve for at fastslå promillen nøjagtigt.