Hov, tanken er tom og batteriet er væk
Ejeren af en rød Peugeot 206 opdagede fredag formiddag, at tanken var tom, og batteriet var stjålet.
Tyven havde suget 40 liter benzin op af tanken og havde desuden stjålet en gps og en Disney weekendseng.
Hvordan tyven har fået fingrene i tyvekosterne, ved politiet ikke, men det er sket fra torsdag klokken 12.30 til fredag klokken 11 på Christiansmindevej i Skanderborg.
Det oplyser Skanderborg Lokalpoliti.