Kommune låste handicappede inde i flere år
To beboere blev ulovligt frihedsberøvet, da Bostedet Kilebo valgte at låse deres døre, har retten fastslået. Aarhus Kommune slipper for at betale erstatning.
Aarhus Kommune har i en årrække ulovligt frihedsberøvet to beboere på Bostedet Kilebo i Tilst, der nu går under navnet Havbo og har borgere med autisme og udviklingshæmning boende.
Det har Retten i Aarhus fastslået, efter at forældrene til de to unge beboere har anlagt sag mod kommunen.
Det var Din Avis Aarhus, der i sommeren 2020 afdækkede omfattende omsorgssvigt på bostedet. Afsløringerne medførte en stribe påbud fra Socialtilsynet, og til sidst besluttede Sociale Forhold og Beskæftigelse at gennemføre en større omorganisering og at dele bostedet i to.
Dommen, der blev afsagt 15. februar, er ikke den første. I juni 2021 blev kommunen i Vestre Landsret dømt for frihedsberøvelse ved at låse en beboers døre, og det er også tilfældet i den nye dom, hvor retten slår fast, at bostedet ulovligt frihedsberøvede beboerne »lejlighedsvist« i dagtimerne og »jævnligt« i nattetimerne.
For den ene beboer skete den ulovlige frihedsberøvelse i cirka fire år, mens det for den anden foregik i cirka fire år og ni måneder.
Ændret praksis
Sociale Forhold og Beskæftigelse oplyser til Din Avis Aarhus, at man endnu ikke har besluttet, om dommen skal ankes, og derfor ønsker forvaltningen ikke at kommentere dommen.
I en skriftlig kommentar oplyses det dog, at man er af den overbevisning, at borgerne ikke har været frihedsberøvet, men at der er ændret praksis på bostederne.
»Forvaltningen har dog erkendt, at nogle af dørene på tilbuddet har været låst. Det er en offentligt kendt sag, at Socialtilsyn Midt tilbage i 2020 udtalte kritik af netop dette, hvilket også er baggrunden for selve sagen.«
»Den nye praksis indebar blandt andet, at alle låsene i vindfangsdørene på tilbuddet blev skiftet ud den 9. oktober 2020, hvilket gør det muligt for alle beboere at betjene låsene og benytte disse døre til at gå udenfor, hvis de ønsker det (...) Derudover er medarbejderne blevet orienteret om, hvilke døre der kan aflåses, og hvilke der skal holdes åbne, ligesom medarbejderne siden har modtaget løbende undervisning i og sparring på magtanvendelsesreglerne,« skriver Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Ingen erstatning
Af dommen fremgår det, at ofrenes forældre nedlagde påstand om erstatning på hhv. ca. 1.090.000 kr. og 1.450.000 kr. med henvisning til, hvad det tidligere har kostet, hvis eks. politiet ulovligt har frihedsberøvet borgere.
Retten afviste dog at tilkende familierne nogen erstatning med den begrundelse, at der ikke findes »særlige regler om erstatning i situationer som denne«, og fordi ofrene ikke har lidt økonomisk tab ved frihedsberøvelsen.
Retten lægger samtidig til grund, at frihedsberøvelsen skete af hensyn til de to beboeres egen sikkerhed.
Det blev også afgjort, at ingen af parterne skal betale hinandens sagsomkostninger.
Familierne og kommunen har fra dagen, hvor dommen faldt, fire uger til at anke sagen. Det har ingen af dem gjort endnu.
Familierne har ikke ønsket at udtale sig i sagen.