Dieseltyv sugede 250 liter op af lastbil
Dieseltyven, hvis det da er den samme, der har stået bag den senere tids mange tyverier af dieselolie, har slået til igen.
Natten til mandag, nærmere bestemt i tidsrummet fra søndag klokken 19.30 til mandag klokken 05.30, er der blevet stjålet 250 liter dieselolie fra en lastbil på Århusvej i Stilling.
Tyven har opbrudt tankdækslet for at få adgang til de dyrebare dråber, oplyser Skanderborg Lokalpoliti.