Genbrugspladser hærges af tyverier
Der er gang i genbrugspladserne på den knap så positive måde for tiden.
Tre af kommunens genbrugspladser har i de seneste dage haft indbrud og fået stjålet skrot.
Hos Renosyd på Hjaltevej i Galten samt på Norgesvej i Skanderborg er der stjålet elektronikskrot, og hos Renosyd på Bakkelyvej i Ry er der stjålet kabler og bilbatterier.
Skrottyvene er kommet ind ved at bryde låsene op de forskellige steder.
Det oplyser lokalpolitiet i Skanderborg.