Påsat brand på skole i Brabrand
Lykkeskolen på Edwin Rahrs Ve i Brabrand blev tidligt søndag morgen udsat for et brandattentat. Gerningsmanden havde smadret en rude til et klasselokale og kastet brandbar væske ind, som derefter blev antændt. Branden blev anmeldt så hurtigt, at skaderne begrænsede sig til et enkelt klasseværelse. Østjyllands Politi bekræfter, at sagen nu vil blive efterforsket, da der er tale om en påsat brand.