Bilist uden kørekort afsløret på fartfoto
Blitzen blev fyret af i færdselspolitiets kamera 28. juni, da en bil fra Randers kørte hurtigere gennem Bøstrup nord for Hammel end den tilladte hastighed.
Den automatiske trafikkontrol sendte herefter et brev med foto af føreren bag rattet og bødeforlæg til bilens ejer, men da bøden ikke blev betalt, mødte landbetjenten fornyligt personligt op og kunne konstatere, at personen bag rattet på billedet ikke passede med bilens ejers udseende.
Bilen havde været lånt ud til en bekendt uden kørekort, så nu falder der flere bøder i sagen, fortæller Landpolitiet i Hammel.