Pony bundet og voldtaget
En to-årig pony blev i weekenden bagbundet og voldtaget, mens den stod i en fold med fire andre heste i Sabro i Østjylland.
Shetlands-ponyen blev fundet lørdag morgen med begge bagben og det ene forben bundet med et tov.
"Ponyen har formentlig kæmpet for at komme fri," fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til Ritzau. Han henviser til, at der er konstateret skader på benene efter tovet.
Politiet undersøger nu tovet for spor.
Østjyllands Politi hører meget gerne fra mennesker, der har set nogen i området i det relevante tidsrum, eller som i øvrigt ved noget.
Overfaldet skete på Nordre Vej i Sabro.
"Det er ikke første gang, at vi i Østjylland ser denne type sager," siger Mogens Brøndum til nyhedsbureauet.