Tragisk dødsulykke: Mand dræbt af fjernvarmerør
Arbejdsulykke i Billund resulterede i chaufførs død. <a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
En 50-årig mand fra Middelfart har onsdag morgen mistet livet i en arbejdsulykke ved Billund Fjernvarmeværk. Det skriver jv.dk.
Dødsulykken skete, mens to chauffører læssede fjernvarmerør af en lastvogn. Nogle rør begyndte af rulle ud over lastvognens side og ned over den 50-årige chauffør, hvis liv desværre ikke stod til at redde.
Ifølge jv.dk er Arbejdstilsynet tilkaldt og de skal nu undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.
De pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet af politiet i løbet af formiddagen.