37-årig mand varetægtsfængslet efter indbrud i lægekonsultation i Viby
Indbrudstyv blev anholdt, efter politiet havde fulgt hans spor i sneen fra lægekonsultation i Viby til privat lejlighed
En 37-årig mand fra Højbjerg er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et indbrud i en lægekonsultation på Neptunvej i Viby klokken 2.30 i nat.
Spor i sneen førte en patrulje fra Østjyllands Politi til en lejlighed på Rundhøj Allé, hvor manden, der er en gammel kending af politiet, klokken 5.45 kunne anholdes.
I lejligheden blev alt det stjålne fra indbruddet fundet. Det drejer sig om en espressomaskine, tre malerier og en lægetaske med indhold.
Den samlede værdi er 47.000 kroner.