Ældre mand taget for butikstyveri
En 66-årig rumænsk mand taget for tyveri i Lyngby Storcenter
En butiksdetektiv observerede lørdag eftermiddag en mistænkelig ældre mand i Lyngby Storcenter.
Den 66-årige mand, som er rumænsk statsborger, blev derfor stoppet af butiksdetektiven, og manden havde ganske rigtigt forsynet sig med sko fra butikken Sportsmaster til en værdi af cirka 800 kroner.
Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyser overfor lokalavisen.dk, at den ældre mand umiddelbart virkede meget dårligt socialt stillet og at han endvidere var uden økonomiske midler.
Manden blev anholdt og taget med på stationen, hvor han vil blive taget i forvaring indtil han modtager en dom og formentlig bliver udvist af Danmark.