Kørt galt i varebil på Lille Amerika
Færdselsuheld og flere indbrud i Gjern-området i løbet af den sidste uges tid.
I løbet af de seneste uges tid er der begået et par indbrud i Gjern-området, samt et færdselsuheld i søndags.
En natlig Golf-tur endte brat på Lille Amerika ved DanParcs i Gjern, da en 18-årig mandlig bilist fra Århus ramte en betonklods med VW varebilen. Føreren flygtede til fods, men blev anholdt i nærheden med en spirituspromille på 1,39. En passager i bilen blev i lettere kvæstet tilstand kørt til Viborg Sygehus.
Onsdag i sidstte uge var der igen indbrud i skicenteret ved DanParcs i Gjern. Dog tilsyneladende uden udbytte.
Forrige tirsdag nat var der indbrud i et værksted på Hammelvej ved Gjern. Der er stjålet fire svejseværk mærket Kemppi og Megatronic til samlet værdi af ca. 100.000 kroner.
Samme nat indbrud i fritidshus i Pramdragerparken i Truust, hvor tyven løb med et fladt Prosonic TV, samt et indbrud i en landvilla på Nørskovvej ved Truust. Udbyttet blev en Prosonic TV skærm samt en lille sikkerhedsboks med mindre kostbart indhold.