Advarsel om snekast fra motorvejsbroer
Nordsjællands Politi beretter om gentagne problemer med at unge står fra motorvejsbroerne i Nordsjælland og kaster sne og is ned på forbikørende biler. Fredag eftermiddag gik det udover en bilist i Allerød, hvis bil blev ramt og et sidespejl knækkede af. Det giver mange farlige situationer, både hvis bilisterne prøver at undvige det der bliver kastet, eller hvis hårde is- eller sneklumper rammer bilerne og forruden bliver smadret, lyder det fra Nordsjællands Politi.