Tyve på rov efter Arne Jacobsen stole
En villa og en virksomhed i Århus er i ly af natten blevet ribbet for Arne Jacobsen designer stole
En villa i Åbyhøj og en virksomhed i Viby har med et døgns mellemrum fået stjålet Arne Jacobsen designer stole.
Natten til tirsdag kl. 02.13 er der stjålet fire Arne Jacobsen designer spisestole i brunt læder fra en villa på Ludvig Feilbergs Vej i Åbyhøj. Tyvene er kommet ind ved at sparke en dør op.
Et døgn tidligere, natten til mandag kl. 01.41, blev der stjålet 18 Arne Jacobsen designer stole med betræk på fra en virksomhed på Gunnar Clausens Vej i Viby. Tyvene var kommet ind ved at knuse en rude med en brosten og bryde en terrassedør op.