58-årig mand fra Ørsted narkosigtet efter tip
Politiet fandt forskellige stoffer i mandens hjem
Østjyllands Politis specialpatrulje har fundet amfetamin, hash og marihuana under en ransagning af en 58-årig mands hjem i Ørsted.
Politiet havde fået et tip og besøgte ham torsdag formiddag, hvor han frivilligt viste noget marihuana og hash, han havde på sig. Ude i haven stod der 15 hampplanter, som politiet også tog med.
Den 58-årige er blevet sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.
jr