De mødtes på diskotek, de gik ud i baggård: Herefter gik det helt galt
25-årig kvinde har anmeldt, at hun blev voldtaget af 38-årig mand
Østjyllands Politi fik i går klokken 05.14 en anmeldelse om en voldtægt i området ved Lille Rosengård i Randers C.
Ifølge anmelderen, en 25-årig kvinde, skete voldtægten natten til søndag i forbindelse med, at hun og en 38-årig mand havde mødt hinanden på et diskotek og sammen var gået ud i en baggård. Derefter har de to forskellige udlægninger af, hvad der er foregået, oplyser Østjyllands Politi.
Østjyllands Politi har været på stedet i forbindelse med efterforskningen. Den 38-årige mand blev anholdt i går og er løsladt igen. Han er fortsat sigtet i sagen, oplyser Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere.