To aarhusianere bragede sammen på Herningmotorvejen
Tre biler var torsdag involveret i en ulykke på Herningmotorvejen ved Galten
En vinduespudser var torsdag skyld i en mindre ulykke på Herningmotorvejen, da han tabte flere stiger på vejen. Det skete i østlig retning ved Galten, hvor stigerne gav problemer for de bagvedkørende bilister, oplyser Mick Clausen fra Sydøstjyllands Politi.
En 26-årig kvinde fra Aarhus forsøgte at undvige stigerne ved at bremse hårdt op. Det fik dog en 22-årig mandlig bilist, der kørte bag kvinden, til at kører op i den 26-årige kvinde. Heldigvis skete der ikke umiddelbart personskade ved ulykken.
Manden i vinduespudser-bilen var en 60-årig mand fra Hasselager.
Vejen var kortvarigt spærret fra klokken 16.19 til 16.33, imens oprydningsarbejdet stod på, oplyser Mick Clausen.
jwh