Rådhuset i flammer: Undersøger om branden er påsat
Brandfolk måtte tidligt onsdag morgen rykke ud til en brand på rådhuset i Grenaa.
I nat lige omkring klokken 04 modtog politi og brandvæsen en anmeldelse om brand på rådhuset i Grenaa.
Et par timer senere, lidt over klokken 6, udsendte Norddjurs Kommune en pressemeddelelse om, at det brændte på rådhuset. Branden var under kontrol, men man oplyste samtidig, at rådhuset vil være lukket resten af dagen i dag, onsdag 27. juni.
Kommunaldirektør Christian Bertelsen leder arbejdet i kommunens krisestab, som er aktiveret.
"Branden er under kontrol, og vores fokus lige nu er vores medarbejdere samt rådhusets fortsatte drift. Vi samarbejder med beredskabet og politiet om den videre håndtering," siger kommunaldirektøren i en opdateret pressemeddelelse fra Norddjurs Kommune.
Rådhusets medarbejdere arbejder hjemmefra i dag. Bo Jeppe Rafnrgere henvises til Borgerservice i Auning.