Pas på! Vejene bliver spejlglatte
Smeltevandet fryser i løbet af eftermiddagen til is, når temperaturen begynder at falde igen
Der er god grund til tage det forsigtigt, hvis du skal ud og køre i eftermiddags- og aftentimerne. Der er nemlig risiko for, at vejene bliver spejlglatte, oplyser både DMI og Vejdirektoratet.
Efter onsdagens snefald er der blevet saltet og sneryddet i stor stil på de fleste veje, og torsdagen startede med temperaturer over frysepunktet. Det betyder, at store mængde spildevand løber ud over vejene, og da vejtemperaturen mange steder ligger langt under frysepunktet, er der risiko for, at der dannes et islag oven på vejene.
"Samtidig ser det ud til, at temperaturen allerede fra i eftermiddag vil begynde at falde igen, og så fryser smeltevandet til is som på kort tid kan omdanne vejbanerne til frysende våde vejbaner," fortæller vagthavende meteorolog Mogens Rønnebek fra DMI.
Og fordi saltet mange steder kan være skyllet væk fra vejbanerne, er der ekstra god grund til at være opmærksom.