Politiets døgnrapport fra søndag til mandag
Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra søndag 17. januar til mandag 18. januar
Indbrud i privat beboelse på Brendstrupgårdsvej i Århus N
Sket: fredag 15. januar kl. 13.30 - søndag 17. januar kl. 17.00
Rude knust. Der er stjålet et pengeskab indeholdende pas samt nøgler til bil og lejlighed.
Indbrud i privat beboelse på Snogebæksvej i Århus V
Sket: fredag 15. januar kl. 16.30 - søndag 17. januar kl. 18.00
Terrassedør opbrudt. Der er stjålet to bærbare PC’ere af mærket ”Medion”, heraf én mærket ”Århus Kommune”, et 32” fladskærms TV af mærket ”Mirai”, en DVD-afspiller af mærket. ”JVC”, en ”Logitech” mus, guldsmykker, lysestager og glasvaser.
Indbrud i virksomhed på Vester Allé i Århus C
Sket: lørdag 16. januar kl. 18.15 - søndag 17. januar kl. 09.15
Rude knust til bagtrappe, fordør til kontor brudt op. Der er stjålet en pengekasse med et ukendt beløb. En del skabe blev brudt op.
Spirituskørsel, kørsel frem for rødt, kørsel uden førerret på Nørre Allé i Århus C
Sket: søndag 17. januar kl. 06.45 - søndag 17. januar kl. 06.48
En 20-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje. Han blev konstateret spirituspåvirket, hvorfor han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse. Manden blev ligeledes sigtet for at føre personbil uden førerret samt for at køre frem for rødt lys.
Færdselsuheld og spirituskørsel på Paludan Müllers Vej i Århus N
Sket: søndag 17. januar kl. 08.35
En patrulje opdagede en påkørt færdselstavle og i forbindelse hermed en bil, der var kørt i grøften. Føreren af bilen, en 20-årig mand, blev alkoholtestet og konstateret spirituspåvirket. Han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Indbrud på skole på Søndervangs Allé i Viby J
Sket: søndag 17. januar kl. 15.33
Rudeknusning til kontor. Der er stjålet et gråt pengeskab på ca. 80 kg. Tre formodede gerningsmænd, to på knallert og én på cykel, blev set køre væk med pengeskabet, som blev slæbt på en sækkevogn efter knallerten i retning mod Rosenhøj.
Spirituskørsel på Kolt Østervej i Hasselager - Kolt Kolt Østervej
Sket: søndag 17. januar kl. 17.52
En 49-årig mand blev bragt til standsning af en politipatrulje. Han blev konstateret spirituspåvirket, hvorfor han blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.
Indbrud i virksomhed på Sintrupvej i Brabrand
Sket: søndag 17. januar kl. 23.18
Rudeknusning i facade dør. Der er formentlig stjålet et pengeskab, da en tung genstand er flyttet ved brug af sækkevogn.
Færdselsuheld og kørsel i påvirket tilstand på Dalgas Avenue i Århus C
Sket: søndag 17. januar kl. 23.25
En 30-årig mand påkørte flere parkerede biler. Patruljen, som blev sendt til stedet, vurderede manden til at være påvirket af narkotika, hvorfor han blev indbragt til lægeundersøgelse.
Vold på Sandkåsvej i Århus V
Sket: søndag 17. januar kl. 23.45
En 20-årig kvinde blev overfaldet i gangtunnelen under Herredsvej af tre ukendte gerningsmænd, der tildelte kvinden såvel slag i ansigt samt spark på benene. Gerningsmændene beskrives som værende unge mænd, ca. 15-20 år, mellemøstlige af udseende og iført mørkt tøj. Den ene bar formentlig en ring.
Evt. oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. 87311448.